Det er vores sygeplejersker som står for behandling og vurdering af sår og rifter.
Akutte sår:
Skal såret sys er det lægen der gør det efter aftale med sygeplejersken.
Sår og rifter vil almindeligvis hele i løbet af 8-10 dage.
Kontakt os hvis du har et af følgende symptomer:
- Rødme, varme, ømhed og hævelse omkring såret
- Feber
- Hvis din stivkrampevaccination er mere end 10 år gammel
- Hvis du tror at såret skal sys. Vær opmærksom på, at skader ikke må være mere end seks timer gamle, hvis de skal sys
Heler såret ikke indenfor 10 dage, vil vi også gerne vurdere dit sår.
Kroniske sår:
Sygeplejerskerne står udelukkende for sårbehandling, men superviseres af lægerne ved komplikation, infektion mv.