Du kan nå rigtigt langt med hjemmetræning, hvis du har smerter i led eller muskler. Det kan være fx. pga. slid eller overbelastning. Lad dig inspirere nedenfor med små film og øvelsesvejledninger.
Du kan altid selv henvende dig til en fysioterapeut, hvis du ønsker behandling og vejledning. Som selvhenvender får du ikke tilskud fra sygesikringen.
Såfremt du ønsker tilskud fra sygesikringen, da skal du have en lægehenvisning, dvs. vi vurderer om der er indikation for en henvisning til en fysioterapeut. Vi laver ikke henvisning per telefon eller email. Du skal bestille tid til en konsultation, således at vi kan vurdere, om generne kan forsvinde ved simple øvelser og evt. smertestillende/antiinflammatorisk medicin. Vi skal selvfølgelig også udelukke, at der ligger mere alvorlige sygdomme bag generne.
Hér kan du se og hente øvelsesvejledninger fra de danske fysioterapeuter ved forskellige tilstande: http://fysio.dk/Pjecer/
Muskelspændinger ser vi rigtigt ofte. Skærmkulturen bidrager ikke just positivt til dette. Fx har mange aldersgrupper spændinger i nakke, skulderåg, lænderyg, hofter og knæ. Det kan forebygges og behandles ved at lave øvelser dagligt, at have fokus på arbejdsstillinger, arbejdsmiljø, kropsholdning, alkohol, kost, motion, søvn, stress. Se gode øvelsesfilm på Patienthåndbogen.dk

SPECIFIKKE OMRÅDER:
Info om sportskader kan ses på dette link: Sportnetdoc.dk
Øvelsesvejledning vedr. bækkenbunden: Bækkenbunden
Læs også vejledninger og se øvelserne demonstreret fra Birthe Bonde (fysioterapeut og sexolog): Birthe Bonde Øvelser
Hvis du har smerter fra slidte led er GLAiD et godt sted at starte. Det er et træningsprincip ved slidgigt i hofte og knæ.